Ama`r Saloon | Højdevangskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højdevangskirken
En kirke for livet

Ama`r Saloon

 

 

Ama´r Saloon med Iver Hornemann Møller og Birgit Kirkebæk

 Torsdag d. 24. marts 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
 Højdevangskirken, Irlandsvej 47, 2300 København S

Med afsæt i bogen ”Afhægtet. Mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår” giver de to forfattere, Iver Hornemann Møller dr. merc, professor emeritus og Birgit Kirkebæk, dr.pæd. professor emerita, både historiske og aktuelle perspektiver på spørgsmålet om, hvorfor mennesker med udviklingshandicap og andre sårbare grupper altid har befundet sig bagerst i samfundets bevidsthed. På intet tidspunkt i historien har mennesker med udviklingshandicap haft levevilkår tilsvarende den øvrige befolknings, og tingene er strammet til gennem de senere år. Hvad kan vi gøre, hvis vi ønsker ændringer i dette forhold? Her viser erfaringerne, at forbedring af levevilkår først kommer og slår igennem, når presset fra de udviklingshandicappede selv, deres pårørende og det civile samfund bliver stort nok. Spørgsmålet er, om vi som mennesker er villige til at udvise tilstrækkelig med solidaritet og anerkendelse af udviklingshandicappede som ligeværdige samfundsborgere og hermed bidrage til at sikre dem samme levevilkår som den øvrige befolkning.

v/Line Blak Gundersen og frivillige