Om folkekirken | Højdevangskirken

Om folkekirken

Den danske folkekirke

Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget. Medlemmer af folkekirken kan knytte sig til en præst i et andet sogn ved at løse sognebånd eller være medlem af en valgmenighed.

Sogn 

I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker, ca. 2400 sognepræster, omkring 2100 menighedsråd med ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne.

Provsti

Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver.

Stift

Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.

Dronning og Folketing

Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder.

Fastlagte forløb for kristne ritualer

Liturgi betyder gudstjeneste, og betegner det fastlagte forløb for kirkens ritualer. Folkekirkens autoriserede liturgier for gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse beskriver deres faste forløb. De er beskrevet i ”Den Danske Alterbog” og "Ritualbog - Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke".  Ritualerne findes også aftrykt i Den Danske Salmebog. Her kan man som kirkegænger altid kan følge med i forløbet. Ritualerne indeholder dog en række variationsmuligheder, som menighedsråd og præster kan vælge imellem.

Folkekirkens liturgier

Gudstjenesteordningen og ritualerne er autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992 til brug i Den danske Folkekirke. Gudstjenesteordningen er udgivet af Det kgl. Vajsenhus' Forlag i fire bøger: Alterbog, Ritualbog, Alterbogstillæg og Musikbog. På folkekirken.dk er uddrag af Ritualbogen gengivet efter indhentet tilladelse Det kgl. Vajsenhus og Bibelselskabet.

Hvad betyder liturgi?

Liturgi kommer fra det græske leiturgia og bruges i den kristne kirke i betydningen gudstjeneste. Liturgien er det fastlagte forløb, som gudstjenesten og kirkelige handlinger som bryllup og begravelse forløber efter.
Kilde: www.folkekirken.dk