Ama'r Saloon - Hvad vil det sige at være flygtning | Højdevangskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højdevangskirken
En kirke for livet

Ama'r Saloon - Hvad vil det sige at være flygtning

NOV
18

Ama'r Saloon - Hvad vil det sige at være flygtning


Torsdag d. 18. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Højdevangskirken, Irlandsvej 47, 2300 København S
Michala Bendixen
Ama'r Saloon - Hvad vil det sige at være flygtning

Torsdag den 18. november kl. 19.00

Michala Clante Bendixen: Hvad vil det egentlig sige at være flygtning?

De færreste er klar over, hvordan processen forløber, når man ansøger om asyl i Danmark. Hvem får asyl, hvem får afslag, og hvorfor? Det handler om jura og de menneskerettigheder, som er sat i verden for at beskytte os alle sammen. Men det handler også om mennesker af kød og blod, med vidt forskellige historier, som ender med at leve sammen med os i Danmark. Desværre afspejler den måde, vi møder dem på i dag som samfund og som individer, at vi ikke har den store forståelse for deres situation. Dette oplæg kommer både rundt om vores juridiske og vores etiske ansvar for flygtninge. 

Michala Clante Bendixen har beskæftiget sig med flygtninge gennem 14 år. Undervejs har hun etableret organisationen Refugees Welcome DK, som tilbyder juridisk rådgivning til flygtninge, og informationssiden REFUGEES.DK, og hun er forfatter til tre anerkendte rapporter om flygtninge i Danmark. Desuden er hun dansk landekoordinator for Europakommissionens integrationshjemmeside EWSI. I 2014 modtog hun som den første Menneskerettighedsprisen.