Ama'r Saloon - Min mor var besat | Højdevangskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højdevangskirken
En kirke for livet

Ama'r Saloon - Min mor var besat

APR
22

Ama'r Saloon - Min mor var besat


Torsdag d. 22. april 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Højdevangskirken, Irlandsvej 47, 2300 København S
Peter Øvig Knudsen
Ama'r Saloon - Min mor var besat

Min mor var besat.

I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat. I foredraget fortæller Peter Øvig om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter. Men han beretter også om, hvordan noget begyndte at gå i skred i ham selv, da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, og han selv røg ind i en alvorlig depression – præcis som sin mor. Et par måneder senere, i januar 2018, blev Øvig indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet. Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.