Spil Dansk Aften (spisning kl 18:00)

OKT
31

Spil Dansk Aften (spisning kl 18:00)


Torsdag d. 31. oktober 2019, kl. 19:00
Kirkerum, Irlandsvej 45, 2300 København, Danmark
Tom Frederiksen og Line Blak Gundersen
Spisning kl 18:00 koster 20 Kr

Spisning kl 18:00. Stegt flæsk og persillesovs. Tilmelding senest tirsdag 29. oktober kl 17 til kirkens kontor i åbningstiden eller på mail: kontor@hoejdevangskirken.dk.

Da Tom Frederiksen var ti år fik han sin første guitar af rejsekongen Simon Spies, og siden har han skrevet, spillet og sunget egne og andres sange.

Tom Frederiksen er født i 1959 på Nørrebro, voksede op på Frederiksberg og har siden barneårene spillet musik. Han begyndte at spille guitar i 1970. Han fik sin første guitar af Simon Spies (hva’ba?), som et plaster på såret, fordi han fik tyfus på en rejse til Marokko. Den musikalske løbebane startede i forskellige dansebands i 70'erne og 80'erne. Fra 1986-2001, hvor musikken trådte i baggrunden, havde han en travl erhvervskarriere med forskellige leder- og direktørjobs primært i reklamebranchen. Fra 2002 har han igen kastet sig over musikken på fuld tid, som troubadour med den akustiske guitar som hovedinstrument.